Pool og vidunderlig strand
Ferielejligheder beliggende i spændende autentisk område
Familiehotel med særlig atmosfære
Det helt særlige er, at man her føler sig som på privat besøg hos venner. Modtagelsen er altid hjertelig og personlig, og du bliver oftest taget imod og vist til rette af et af familiemedlemmerne.
Stedet rummer 25 enheder, og du vil nemt opleve venligheden også blandt de øvrige gæster. Her ser man de samme gæster år efter år.
Alle ferielejligheder er forskellige; de er bygget ind i små smøger med trapper, der snor sig rundt om byggeriet i flere forskudte plan – alle med store terrasser og direkte havudsigt. Lejlighederne er store og rummelige, og der er mulighed for at booke bolig med to separate soverum. Der er desuden et mindre køkken til frokoster samt te og kaffe.
Den smukke have er stedet, hvor morgenmaden indtages, og du er velkommen hele formiddagen til morgenmadsbuffet indtil kl. 10.30.
Beliggenheden kan ikke være bedre, da stedet ligger for enden af en 5 km lang strand. Her er fredeligt og direkte adgang til stranden, hvor der er opsat solstole og parasoller, som frit kan benyttes. En vandring langs havet giver mulighed for en pause i en af de små caféer eller en taverna, der ligger i vandkanten.
I juli måned kan du opleve skildpadder, der kommer helt op på stranden for at lægge æg. Æggene klækkes i september, hvor de små nyudklækkede skildpadder bevæger sig mod havet.
Hele området består af små familiedrevne steder.
Ferielejlighederne varierer i størrelse med plads til 2 til 6 personer. Der er wi-fi og aircondition samt badeværelse med hårtørrer, daglig rengøring og skift af håndklæder og sengetøj.
Der serveres en stor og varieret morgenmadsbuffet med blandt andet yoghurt, frisk frugt, græsk honning, brød, marmelade, juice, mælk, kaffe og te samt et dagligt udvalg af tærter, æg, kager m.m. Morgenmaden kan indtages på den fælles morgenmadsterrasse, i haven eller på lejlighedens egen terrasse.
Send forespørgsel
Praktiske informationer
Vi anbefaler at benyttte enten lufthavnen i Kalamata (1 1/2 time i bil) eller Athen lufthavn. (3 1/2 time i bil)
Desuden er det hensigtsmæssigt at leje bil, det giver stor frihed til at komme rundt i området.
By og havn
I byen opleves autentisk græsk kultur, hvor lokalbefolkningen har deres daglige gøremål både sommer og vinter. De præger bybilledet med livlig samtale og godt humør. Er der fodboldkamp, kan den ses på storskærme flere steder.
Hver fredag er der et stort marked med årstidens frugt og grønt, hvor der handles, snakkes, og mange lokale tager sig tid til en kop græsk kaffe, før de vender hjem.
Byen byder på flere supermarkeder, slagtere, bagere og forskellige specialbutikker. Der er også et stort udvalg af tavernaer og caféer, hvoraf de fleste ligger langs havnemolen.
Der sælges is hos bageren, og ved middagstid sælges det egnstypiske pitabrød, som ikke ligner de pitabrød, vi kender. De er friskbagte, og man køber dem på en café og får enten souvlaki eller et stykke ost ovenpå. Gyros er også en specialitet; her serveres det – ud over kød – med pommes frites, tomater, tzatziki og løg.
Der er desuden et par fine legepladser og en meget stor isbar lige ud til havet.
Natur og kultur
Naturen byder på oliven, citroner, appelsiner og masser af forskellige urter som timian, oregano og salvie. Området har store skovområder, og frodighed kendetegner naturen.
Den store bjergkæde Taygetos ligger inden for køreafstand. Her findes drypstenshuler, golde bjergtoppe og højder med en smuk udsigt.
Uanset om I kører syd, nord, øst eller vestpå, er der et væld af fine strande – nogle små mellem klippefremspring, andre med hvidt sand. Mange steder vil der være en café, der inviterer på kaffe eller meze (små, typiske retter, der ofte serveres til ouzo).
Historiske steder
Et besøg i den historiske borgby Monemvasia, der kan dateres tilbage til omkring år 500, er som at mærke tidernes foranderlighed. Her finder man små, smalle gader uden biler eller andre motoriserede køretøjer.
Et omfattende renoveringsarbejde af fæstningsmure, forsvarsværker og huse har stået på i mange år, og derfor kan man i dag få en autentisk oplevelse af, hvordan man har forsvaret sig i tidligere tider.
Der findes flere lignende historiske steder med stor autenticitet. Disse vil blive beskrevet i det inspirationsmateriale, der sendes ved booking af feriebolig.
Priser 2026
Bemærk: Book inden d. 30. april og spar 10%.
Priserne er pr. nat
Ferieboligerne kan lejes fleksibelt efter jeres ønsker med hensyn til ankomst/afrejse dage samt antal dage
Vi sender Jer inspirationsmateriale forud for ferien om området med guidning til steder, vi kan anbefale at besøge såsom strande, historiske steder, særlige seværdigheder, en særlig udsigt, et bjerg der kan besøges, en lille landsby, markeder samt små lokale spisesteder med god autentisk græsk mad.
Fuldt booket d.18.06 til d.22.06.2026
| Periode | Studio (2 pers.) | Lejlighed (4 pers.) |
|---|---|---|
| Lav sæson 27.02 – 20.06 14.09 – 10.12 |
600 kr (≈ 80 €) | 825 kr (≈ 110 €) |
| Mellem sæson 21.06 – 15.07 01.09 – 13.09 |
712 kr (≈ 95 €) | 825 kr (≈ 110 €) |
| Høj sæson 16.07 – 31.08 |
1.050 kr (≈ 140 €) | 1.350 kr (≈ 180 €) |
Der betales klimaskat pr studio/lejlighed
01.11 til 31.03: 1,5 € pr nat
01.04 til 31.10: 5 € pr nat
Studio er til 2 personer, der kan tilføjes en opredning derved er der plads til 3 personer
Lejlighed er til 4 personer, der kan tilføjes opredning til 1-2 og derved er der plads til 5/6 personer
Børn under 6 år, ekstra opredning uden beregning, gæster over 6 år 15 € pr nat. Gratis babyseng.
Mulighed for benyttelse af vaskemaskine samt leje af håndklæder til brug ved strand og pool.
Alt er inkluderet i prisen ingen ekstra gebyrer. Som: skift af sengetøj og håndklæder, dejlig stor morgenmads buffet, solstole og parasoller ved pool og strand, aircondition, wi-fi internet, stor privat terrasse med direkte havudsigt, safetybox og privat parkering.